Vil du gerne have en moderne og hyggelig varmekilde i stuen, så overvej en gaspejs
Der er mange fordele ved en gaspejs, da de blandt andet kræver langt mindre vedligeholdelse. Herudover er gaspejsen billigere i drift end en almindelig pejs. Se her, hvorfor du bør investere i en gaspejs frem for en traditionel pejs.
Der er utroligt mange fordele ved at vælge en gaspejs frem for en traditionel pejs. Den er langt nemmere at vedligeholde, og så kan du nemt tænde og slukke for den, som du har lyst til – helt uden, du skal lade flammerne brænde ud først.
En gaspejs egner sig derfor til dig, der ønsker en pejs, men som ikke ønsker at bruge tid på vedligeholdelse. Samtidig er den et oplagt valg, hvis der er en eksisterende skorsten i din bolig, da de fleste gaspejse skal kobles på en skorsten.
En gaspejs skaber en hyggelig stemning i hjemmet
En gaspejs er en fremragende mulighed for dig, der ønsker hygge i hjemmet. Den giver fantastiske flammer, og den kan generere nøjagtigt lige så meget varme som en almindelig brændeovn. Der er endda mange modeller, som leveres med en fjernbetjening, så du kan tænde og slukke for gaspejsen direkte fra sofaen.
På den måde har du også mulighed for at regulere styrken på flammerne, så du kan skrue op og ned for varmen – eller bare sørge for, at flammerne bliver mere afdæmpede, hvis der er behov for det.
En oplagt løsning, hvis hjemmet er tilsluttet by- eller naturgas
Hvis der i forvejen er indlagt bygas eller naturgas i dit hjem, er det en stor fordel – og så har du måske allerede en gasovn. Mange gaspejse kan føres direkte på gastilslutningem, så du undgår at skulle ud at investere i LPG-gasflasker. Her vil der være langt færre forbrugsomkostninger forbundet med pejsen.
Der findes mange forskellige former for gaspejse, og du kan få dem i stort set alle designs – og de findes til med i både indendørs og udendørs udgaver. Du bør være opmærksom på, at det er nødvendigt at få en autoriseret VVS-installatør med certificering til at montere og installere din gaspejs.
Hvis du ikke har en skorsten i din bolig, kan du i stedet overveje at få installeret en biopejs. Den er ofte lidt dyrere i drift, men den kræver ikke noget aftræk, ligesom det ikke er nødvendigt, at det er en autoriseret installatør, som monterer den.
Gaspejse og biopejse er fremtiden
Selvom du måske kommer til at savne hyggen ved at lægge brænde i pejsen eller brændeovnen, så opvejer fordelene i høj grad de mange ulemper, der er ved en traditionel model. Der er langt mindre vedligeholdelse, og så er der meget, som tyder på, at gas- og biopejse er fremtiden.
En gas- og biopejs er langt mere miljøvenlig, og som udviklingen i samfundet er på nuværende tidspunkt, er der stor sandsynlighed for, at der i fremtiden ikke vil være mulighed for at få monteret en traditionel pejs, som anvender almindeligt brænde.